Kvalitetssikring

Folketinget og Undervisningsministeriet har flere steder, fx i forarbejdet til loven om anerkendelse af realkompetencer og i forskellige publikationer fra Undervisningsministeriet, fremhævet en række principper og retningslinier for kvalitet i realkompetencevurdering. Det fastslås, at

”den enkeltes kompetencer anerkendes, uanset hvor og hvordan de er erhvervet, men uden at forringe uddannelsernes kvalitet/ niveau” og: ”de anvendte metoder skal kunne sikre en pålidelig vurdering og dermed tillid til resultatet”.

Det vil med andre ord sige, at det påhviler uddannelsesinstitutionerne at udvikle retningslinier og procedurer for, hvordan kvaliteten sikres.

Arbejdet med at vurdere og anerkende realkompetencer skal føre til resultater, som brugere og aftagere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet finder troværdige og har tillid til. Arbejdet skal bidrage til at sikre legitimitet i realkompetencevurderingen. Dette gælder begge veje: Ansøgerens realkompetence skal ud fra en ækvivalensbetragtning kunne vurderes til at svare til de mål og niveauer, der kendetegner den uddannelse eller det fag, som ansøgeren søger vurdering i forhold til. Man må ikke gå på kompromis med uddannelsernes kvalitet og niveau. Og resultatet af ansøgerens realkompetencevurdering skal opleves og i praksis være af samme værdi som kompetencer, der ville kunne opnås gennem det ordinære uddannelsessystem.

Få mere viden:

Anbefalet læsning

  • Joy Van Kleef: Kvalitet i vurdering og anerkendelse af realkompetencer i: Kirsten Aagaard og Anne Marie Dahler: Anerkendelse af realkompetence - en antologi, VIA SYSTIME 2011

Se video:

Konsulent Betina Hocke fortæller om arbejdet med kvalitetssikringsproces af realkompetencevurderinger.

Få mere viden om kvalitetssikring

  • Pålidelighed og gyldighed

    Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at anerkendelse af realkompetence er funderet på valide metoder.

    Pålidelighed og gyldighed

    Det er et must, at anerkendelse af realkompetencer skal bygge på pålidelige og valide metoder. Man skal så at sige kunne stole på resultatet. Desuden skal uddannelserne sikre, at personer, der gennemfører realkompetencevurderinger, er kvalificerede hertil.

    Pålidelighed

    Med pålidelighed (også kaldet reliabilitet) menes, at resultatet af en realkompetencevurdering ikke må afhænge af den person, der gennemfører vurderingen, men at procedurerne og de metoder, der anvendes i realkompetencevurderingen sikrer, at der kommer det samme resultat ud af processen, hvis andre gennemfører realkompetencevurderingen. Dette kræver brug af ensartede metoder, faste og velbeskrevne procedurer, konsekvens og systematik i brugen af metoderne og uddannelse af dem, der står for realkompetencevurderingerne på en uddannelsesinstitution.

    Validitet

    Med valide metoder menes, at man bestræber sig på en høj grad af troværdighed og gyldighed. Realkompetencevurderinger er afgørelser med juridisk gyldighed og kan derfor blive genstand for klage hvis ansøgeren er uenig i afgørelsen. I tilfælde af at ansøgeren vil klage over en afgørelse fra en uddannelsesinstitution, sker det ved henvendelse først til uddannelsesinstitutionen og derefter til Kvalifikationsnævnet. Herefter har institutionen ansvar for, at sagen bliver oplyst, så den kan behandles af Kva-lifikationsnævnet. Derfor skal uddannelsesinstitutionen sørge for, at den nødvendige dokumentation kan videresendes til Kvalifikationsnævnet sammen med sagens øvrige akter.

    Dette understreger behovet for gennemsigtighed, pålidelige og valide metoder og for fyldestgørende dokumentation.

  • Synligørelse og gennemsigtighed

    Kvaliteten i anerkendelse af realkompetencer er både en organisatorisk og ledelsesmæssig opgave. 

    Kvalitet, et fælles ansvar

    Det er vigtigt at forstå, at kvalitet i vurdering og anerkendelse af realkompetencer er ikke noget, der kun påhviler den enkelte medarbejder, der arbejder med anerkendelse af realkompetencer. Det er et fælles ansvar for institutionen og dens medarbejdere, dvs. at det mindst lige så meget er en organisatorisk og en ledelsesmæssig opgave.

    Ledelsens rolle

    Ledelsen må gå forrest for at kvalitet kan udvikles, og ledelsen har ansvaret for, med organisatoriske midler at sørge for at kvalitetsarbejdet er forankret i alle led i arbejdet med anerkendelse og vurdering af individers realkompetencer. Der skal lokalt ”opbygges velbeskrevne og gennemsigtige retningslinier og procedurer, som skal sikre kvalitet, validitet og pålidelighed i realkompetencevurderingen..”. Dette er fremfor alt en ledelsesopgave.

    Indsigt og gennemsigtighed

    Kvalitet handler således om indsigt, synliggørelse og gennemsigtighed. Man kan også sige at kvalitet handler om kommunikation om, at de mål, kriterier og processer, der udvikler en bestemt ydelse, fx anerkendelse af realkompetence, er gode nok, at de er valide og at de er de bedste, der kan fås på ’markedet’.

    Samtidigt er det en kommunikation om, at de resultater, der kan opnås ved en given institutions eller bedømmers anerkendelse af individers realkompetence, fører til de ønskede resultater, nemlig adgang til uddannelse eller afkortning af uddannelse, således at brugeren både får sine kompetencer anerkendt og i forlængelse heraf kan komme et skridt videre i sit (arbejds-) liv.

    Gennemsigtighed og dokumentation

    Kvaliteten i anerkendelsen af en persons realkompetencer viser sig som resultat og effekt ved, at der rent faktisk er tale om en støtte til den enkelte i dennes karriereforløb og livslange læringsforløb. Selve vurderingsprocessen skal være præget af gennemsigtighed og dokumentation. Gennemsigtighed skal sikre, at ansøgeren ”kan gennemskue formålet med processen, herunder formålet med at bruge de forskellige metoder, og forstå og fæste tillid til resultatet”.

  • At arbejde med kvalitet

    Det er uddannelsesinstitutionens ansvar at udvikle retningslinjer og procedure for kvaliteten.

    Det påhviler uddannelsesinstitutionerne at udvikle retningslinier og procedurer for, hvordan kvaliteten sikres. Det er derfor centralt at man på den enkelte uddannelsesinstitution udvikler en måde at arbejde med kvalitet og kvalitetssikring ift. anerkendelse af realkompetence.

    Én måde at gøre dette på kan være at man udvælger et antal centrale felter eller temaer, der vedrører arbejdet med anerkendelse af realkompetencer. I ”Model for arbejdet med kvalitetssikring” er vist 8 temaer:

    Model af "individet i centrum", der har otte punkter koblet til det.

    Disse felter eller temaer bearbejdes i en fast kadence, fx en gang hvert eller hvert andet år. Status, processer, arbejdsmetoder etc. gennemgås og diskuteres af de praktikere, der arbejder med anerkendelse af realkompetence. Eventuelt deltager andre i dele af processen, fx fra det administrative personale og fra ledelsen.

    Nye indikatorer for kvalitet, det være sig metoder, arbejdsprocesser, dokumentationsformer eller redskaber føjes løbende til i beskrivelsen. Disse arbejdsprocesser kan bestå i at gennemarbejde hvert af de 8 temaer ud fra et ’arbejdsskema’, der er udformet som eksemplet: ”Kvalitetssikring Arbejdsskema – Bedømmelse”. Dette skema kan fungere som et hjælperedskab og en rettesnor for arbejdet med kvalitet. Det er dynamisk – det kan udvikles – og det kan fastholde fokus på kvalitetsindikatorer i arbejdet.

    Bliv inspireret: