Livslang læring

Anerkendelse af realkompetencer er et aspekt ved livslang læring. Det kan ses som led i det paradigmeskifte som har været undervejs gennem de sidste 20 år i Danmark fra undervisning til læring i et livslangt perspektiv. Realkompetence kan begrebsliggøres som et samspil mellem forskellige læringsarenaer. 

Her sættes der fokus på, at den enkelte lærer i alle livets forhold. Man kan følge forskellige veje gennem livet, på nogle tidspunkter deltager man i det formelle uddannelsessystem og på andre tidspunkter deltager man i andre arenaer, hvor der foregår ikke-formel og uformel læring. Anerkendelse af realkompetencer giver mulighed for at identificere og værdsætte, hvad man har lært i livet som sådan og anvende det i en fremadrettet læringsstrategi.

Modellen illustrerer samspillet mellem de forskellige læringsarenaer:

Samspillet mellem de forskellige læringsarenaer.

Få mere viden om livslang læring

  • Politiske initiativer i EU

    I EU er der taget en lang række politiske initiativer for at styrke livslang læring og anerkendelse af realkompetencer.

    Herunder oplistes nogle af de centrale initiativer.

    Bolognaprocessen

    Bologna-processen er betegnelsen for et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa. Baggrunden for processen er Bolognadeklarationen, der blev vedtaget i juni 1999 af undervisningsministre for i alt 29 europæiske lande.

    Målet med Bologna-processen er, at Europa udvikler sig til et fælles område for videregående uddannelse, hvor studerende og forskere frit kan bevæge sig over grænserne. En anden væsentlig målsætning er at gøre europæiske uddannelser attraktive for studerende fra andre verdensdele.

    Det er ved ministermøde i 2009 i Leuven besluttet at fortsætte Bologna-processen frem mod 2020. I Leuven-aftalen fremhæves brugen og styrkelsen af anerkendelse af realkompetence som del af strategierne. Den Europæiske kvalifikationsramme (EQF)

    Den Europæiske Kvalifikationsramme (EQF) er bindeleddet mellem de nationale kvalifikationsrammer. EQF står for European Qualifications Framework. Den fungerer som et oversættelsesværktøj til at sammenligne kvalifikationer på tværs af landene. Det er således en fælles europæisk referenceramme, som skal gøre det lettere at forstå, sammenligne og anerkende kvalifikationer på tværs af forskellige lande og systemer i Europa. I EU vurderes den som værdifuld i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer.

    Fælles europæiske principper for anerkendelse af realkompetence

    I 2004 tiltrådte EU kommissionen en række fælles principper for anerkendelse af realkompetencer, de er:

    • Validation must be voluntary. 
    • The privacy of individuals should be respected 
    • Equal access and fair treatment should be guaranteed 
    • Stakeholders should be involved in establishing systems for validation 
    • Systems should contain mechanisms for guidance and counselling of individuals  
    • Systems should be underpinned by quality assurance 
    • The process, procedures and criteria for validation must be fair, transparent and underpinned by quality assurance 
    • Systems should respect the legitimate interests of stakeholders and seek balanced participation  
    • The process of validation must be impartial and avoid conflicts of interest 
    • The professional competences of those who carry out assessments must be assured.

    Principperne har dannet grundlag for de danske principper.

    European guidelines for validating non-formal and informal learning

    European guidelines for validating non-formal and informal learning Publikationen er udarbejdet af Cedefop på grundlag af et intensivt europæisk samarbejde. Seneste version af publikationen er udgivet i 2015.

    Se European Guidelines - European Centre for the Development of Vocational Trainings (pdf)

  • Politiske initiativer i Danmark

    Der er i Danmark taget en lang række initiativer for at styrke arbejdet med anerkendelse af realkompetence.

    Råd, udvalg og aftaler som Trepartsudvalget, Globaliseringsrådet, Velfærdsaftalen og Strategien for livslang læring har alle sat fokus på at anerkendelse af realkompetencer skal bidrage til at fremme voksnes deltagelse i voksen- og efteruddannelser og forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.

    Principper for den danske tilgang til RKV

    Der er fortsat stor politisk bevågenhed og ønske om at RKV anvendes i større udstrækning. I redegørelsen til Folketinget 2004: Anerkendelse af realkompetencer oplistes en række principper som en udbygning af anerkendelse af realkompetencer bør bygge på:

    • Den enkelte borger kan få sin realkompetence vurderet baseret på rammer og regler fastlagt inden for de enkelte uddannelsesområder 
    • Den enkelte har selv et ansvar for at bidrage til at dokumentere sine realkompetencer 
    • Der kan opkræves en deltagerbetaling for realkompetencevurderingen, dog ikke for kortuddannede 
    • En kompetencevurdering foretages altid med udgangspunkt i de enkelte uddannelsers mål og adgangskrav 
    • Den enkeltes kompetencer anerkendes, uanset hvor og hvordan de er erhvervet, men uden at forringe uddannelsernes kvalitet/niveau 
    • De anvendte metoder skal kunne sikre en pålidelig vurdering og dermed tillid til resultatet 
    • Resultatet af vurderingen dokumenteres gennem udstedelse af et bevis.

    Den danske kvalifikationsramme ( NQF)

    Den danske kvalifikationsramme for livslang læring er etableret i marts 2010. For de videregående uddannelser har der været en gældende kvalifikations ramme siden 2003, som nu er inkluderet i den fælles kvalifikationsramme. Et væsentligt formål med kvalifikationsrammen er at skabe overblik og sammenhæng mellem alle offentligt godkendte uddannelser. Kvalifikationsrammen viser hvilket niveau, de danske uddannelser ligger på i forhold til hinanden. Den skal herigennem kunne understøtte den stigende mobilitet og kompetenceudvikling i det danske samfund.

    Den danske kvalifikationsramme består af otte niveauer, som tilsammen dækker de offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser fra grundskoleniveau til universitetsuddannelser på højeste niveau.

    Der er knyttet en niveaubeskrivelse til hvert niveau, som beskriver de væsentligste træk ved læringsudbyttet ved hjælp af begreberne viden, færdigheder og kompetencer. De skal ses som en helhed, der tilsammen beskriver læringsudbyttet på det enkelte niveau.

    VIDEN omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige om man kan sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både praktisk og teoretisk.

    FÆRDIGHEDER er det, som man kan gøre eller udføre. De kan både være praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder.

    KOMPETENCER er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Kvalifikationsrammen kan være et redskab for at sikre gennemsigtighed, og dermed tillid til realkompetencevurderinger, og kunne bidrage til opstilling af kriterier for realkompetencevurderinger suppleret af bekendtgørelser, studieordninger m.m. Det bliver lettere at sammenligne uddannelser og skabe sammenhæng mellem uddannelser, og anerkende læring, der har fundet sted andre steder end i uddannelsessystemet.

    Læs den danske kvalitetsramme for livslang læring