RKV i uddannelsesinstitutionen

Hvordan tilrettelægger man sagsgangen, hvem er involveret, hvordan sikres samarbejdet mellem de forskellige medarbejdergrupper og hvilke institutionelle rammer og prioriteringer giver man opgaven?

Det har stor betydning, hvilke time- og personalemæssige ressourcer uddannelsesinstitutionen sætter af til opgaven, og hvilke rammer man giver for samarbejdet og udviklingen af en hensigtsmæssig og kvalitetssikret sagsgang. Nogle uddannelsesinstitutioner prioriterer opgaven højt og anerkender, at der i arbejdet med at opbygge sagsgange, procedurer og rutiner i forbindelse med denne opgave, må investeres i timer og udvikling. Det er ikke blot en vurderingsopgave på linje med kendte og ordinære vurderinger, det er en udviklingsopgave, hvor institutionen skal finde nye måder at få vejledning, administration, dokumenthåndtering og faglig bedømmelse til at spille sammen.

Se videoer:

Få mere viden om RKV i uddannelsesinstitutionen

  • RKV-processen

    Uddannelsesinstitutionen har ansvaret for at tilrettelægge RKV-processen, så der er mulighed for at agere fleksibelt og tage individuelle hensyn .

    En RKV-proces vil altid opleves og være individuel, uanset hvor vel tilrettelagt og struktureret uddannelsesinstitutionen har forsøgt at gøre den. Det er derfor alfa og omega, at uddannelsesinstitutionen forsøger at tilrettelægge processen, så der gives mulighed for at agere fleksibelt og tage individuelle hensyn.

    En RKV-proces har fire faser:

    1. Afklaring og information om muligheder 
    2. Indsamling af dokumentation for realkompetencer 
    3. Vurdering op imod uddannelsesmål og 
    4. Anerkendelse eller afvisning.

    Det er uddannelsesinstitutionens opgave at tilrettelægge rammerne for processen sådan, at ansøgers individuelle proces i videst muligt omfang tilgodeses og på en sådan måde, at det i hele processen er klart for ansøger hvad der kræves, hvilken dokumentation der efterspørges, hvilke kriterier der ligger til grund for en vurdering og hvor og hvordan hun kan få vejledning i processen.

    Afklaringsfasen

    I afklaringsfasen skal uddannelsesinstitutionen stille information, rådgivning og vejledning til rådighed for ansøger. Dette kan ske dels ved skriftlig information på hjemmesiden og/eller ved trykt materiale og det kan ske ved samtaler med administrativt personale, med en studievejleder eller med en underviser.

    Dokumentationsfasen

    I dokumentationsfasen skal ansøger rådgives og vejledes i forhold til hvordan hun frembringer et dokumentationsmateriale, der kan fungere som vurderingsgrundlag i forhold til det, der søges om. Dokumentationsmaterialet kan være skriftligt materiale ansøgeren selv indsamler eller det kan være dokumentation af realkompetencer synliggjort gennem tests, praktiske opgaver, samtaler mm.

    Vurderingsfasen

    I forbindelse med vurderingsfasen skal ansøger have en klar forståelse af hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingen, hvem der foretager vurderingen og hvor lang tid det tager. Vurderingen resulterer i en anerkendelse af det ansøgte eller dele af det ansøgte, eller den resulterer i en afvisning. I alle tilfælde skal uddannelsesinstitutionen give en tilbagemelding og tilbyde vejledning.

    Når man fremstiller RKV processen på denne måde synes den relativt enkel: en ansøger afklarer sig i forhold til hvad hun vil søge RKV for, hun indsamler dokumentation, bliver vurderet og får en anerkendelse eller en afvisning. I praksis er processen langt mere kompleks. De enkelte faser i processen kan væve sig ind i hinanden og det er ikke altid muligt at skille dem ad. Ansøgeren kan nå til nye afklaringer undervejs i processen og have brug for vejledning, der fører andre steder hen end til næste fase. Der kan opstå problemer med at forstå hvad det er, der efterspørges og hvilke kriterier der styrer vurderingen som gør, at ansøger opgiver eller oplever, at hun render panden mod en mur.

    Få mere inspiration:

    Se Videoer:

  • Ledelse og udvikling

    Det er vigtigt, der er ledelsesmæssig opbakning til arbejdet med realkompetencevurdering i en uddannelsesinstitution.

    En understøttende ledelse

    En af de vigtigste forudsætninger for at der kan arbejdes med realkompetencevurdering i en uddannelsesinstitution er, at opgaven bliver prioriteret og at ledelsen engagerer sig og kan se perspektiver i arbejdet med realkompetencer. Uddannelsesinstitutionens arbejde med realkompetencer kan handle om andet og mere end at løse en driftsopgave, en ny vurderingsopgave på linje med ordinære vurderingsopgaver.

    Fleksibilitet i uddannelsessystemet

    Arbejdet kan åbne for nye og anderledes måder at tænke fleksibilitet i uddannelsessystemet, samarbejde mellem uddannelse og praksis og uddannelsernes rolle i livslang læring og kompetenceudvikling. Det kan være en kilde til didaktisk udvikling og en inspiration til nye måder at tænke samarbejdsflader i organisationen. Det kræver alt sammen, at arbejdet bliver prioriteret måske uden i første omgang at give et acceptabelt udbytte. Det er nødvendigt, at der bliver givet ressourcer og ledelsesmæssig opbakning til arbejdet for at få det implementeret og udviklet i organisationen.

  • Samarbejde om sagsgangen

    Sagsbehandlingen kræver klare aftaler om dokumenthåndtering, sagsgang og hvem der har kompetencer til hvad i processen. 

    Samarbejde

    Arbejdet med en RKV proces involverer flere medarbejdergrupper: administrativt personale, vejledere, undervisere (faglige bedømmere) og evt. en særlig RKV koordinator eller ansvarlig.

    Det er forskelligt hvor lang tid en RKV proces strækker sig over, alt efter hvad ansøgningen drejer sig; der kan ansøges om adgang, om kompetencebevis eller om uddannelsesbevis. Under alle omstændigheder kræver sagsbehandlingen, at flere medarbejdergrupper arbejder sammen og at der foreligger klare aftaler om sagsgangen og dokumenthåndteringen og hvem der har kompetence til hvad i processen.

    Studievejlederen

    Ofte vil det være studievejlederen, der har den første kontakt med en ansøger. Studievejlederen kan sammen med ansøger være med til at afklare om der overhovedet skal søges realkompetencevurdering. Det er uddannelsesinstitutionens ret at afvise en ansøgning, hvis man skønner at der ikke er grundlag for at foretage en vurdering. Studievejlederen vil informere om sagsgangen og vil vejlede ansøger i dokumentationsarbejdet.

    Det administrative personale

    Ansøgningen og dokumentationsmaterialet skal registreres og håndteres af det administrative personale og alt efter hvad der bliver søgt om (adgang, kompetencebevis eller uddannelsesbevis) bliver materialet overdraget til den eller de personer, der forestår det videre arbejde med RKV processen. Det kan være studievejlederen, en særligt udpeget RKV koordinator eller en underviser.

    Faglige bedømmere

    Der skal indkaldes faglige bedømmere til vurderingen og efterfølgende skal resultatet formidles til ansøger og det administrative personale, der registrerer afgørelsen og evt. sørger for betaling for vurderingen og henter taxameter hjem hvor det er aktuelt (se afsnit om økonomi).

    Få mere viden:

  • RKV-gruppe

    Det styrker arbejdet at etablere en gruppe med medarbejdere, der har særlig ekspertise i RKV.

    RKV gruppe

    Det kan være en god idé at etablere en gruppe af medarbejdere, der kan oparbejde særlig ekspertise i forhold til arbejdet med anerkendelse af realkompetencer. En gruppe, der på tværs af forskellige medarbejdergrupper i institutionen kan samarbejde om sagsbehandling og udvikling af opgaven.

    Organisering af RKV arbejdet

    Arbejdet med RKV er komplekst og forstyrrer mange rutiner i uddannelsesinstitutionen.

    Der skal etableres sagsgange, som ikke nødvendigvis følger de etablerede rutiner:

    • Der skal tages vare på, hvordan man håndterer ansøgninger og dokumentationsmateriale 
    • Der skal besluttes hvilke typer dokumentationsmateriale man vil efterspørge 
    • Der skal udarbejdes diverse skabeloner til svarskrivelser, ansøgningsskemaer, beviser mm. 
    • Der skal etableres en praksis omkring registrering og økonomi.

    Alt dette involverer såvel det administrative personale som vejledere og evt. RKV koordinator. Det kan også involvere juridisk ekspertise, da der er flere forhold i sagsbehandlingen som kalder på indsigt i forskellige typer lovgivning.

    Samarbejde om vurderingen

    Derudover er der samarbejdet om selve vurderingen og vejledningen i forbindelse med RKV processen. Vurderingen involverer diverse fagpersoner, fx undervisere der besidder faglig ekspertise inden for det eller de områder, der søges realkompetencevurdering i forhold til. Disse fagpersoner skal briefes i forhold til opgaven, som på mange måder er væsensforskellig fra en ordinær vurderingssituation. Her kan det være en fordel, at en RKV gruppe indsamler erfaringer fra forskellige faglige vurderinger og udarbejder materialer, metoder og skabeloner der kan støtte fagpersonerne i deres arbejde med vurderinger. Gruppen kan iværksætte diverse undersøgelser og udviklingsaktiviteter og etablere systematikker i forhold til indsamling af data, der kan støtte og kvalificere arbejdet.

    Få mere viden:

  • RKV-koordinator

    EN særlig RKV-koordinator er med til at sikre en praksis for RKV og en specialistviden om feltet. 

    Koordinatorfunktionen

    På mange uddannelsesinstitutioner har man etableret en særlig RKV koordinatorfunktion. Man har udpeget en (eller flere) personer, der har fået til opgave at tage sig af at implementere en praksis på området og at oparbejde en særlig viden på feltet.

    Koordinatorens opgaver

    Koordinatoren skal følge med i love og bekendtgørelser, der vedrører feltet og hun skal have indsigt i uddannelsespolitiske problemstillinger og initiativer. Hun skal have erfaringer med at arbejde med kvalitetsdimensionen og hun skal sikre, at der bliver arbejdet i lovens ånd. Derudover skal RKV koordinatoren have et grundigt kendskab til de uddannelsesretninger og uddannelsesniveauer, som institutionen udbyder og kunne vejlede de faglige bedømmere i tankegangen bag og brugen af den Nationale Kvalifikationsramme.

    Gennemgående person

    Flere steder har man valgt at lade en RKV koordinator medvirke ved alle vurderinger for at sikre, at vurderingen tager udgangspunkt i uddannelsens målbeskrivelser (output) fremfor i uddannelsens indholds- eller pensumbeskrivelser (input) og for at fastholde, at en realkompetencevurdering er en anden vurderingsopgave end en ordinær eksamensvurdering.

    En praksis, hvor der medvirker to personer ved vurderinger, kan i øvrigt anbefales af flere grunde. Dels kan det være med til at sikre kvalitet i vurderingen og dels kan det afhjælpe det ansvarspres, der kan ligge på en bedømmer, der skal træffe afgørelser alene.

    Vejledning og vurdering

    RKV koordinatoren har mange steder også en vejleder og/eller en studievejlederfunktion. Der rejser sig her en særlig diskussion om hvorvidt man ud fra vejledningsfaglige og –etiske grunde skal søge at adskille vejledningen og vurderingen i en RKV proces.

    Få mere viden:

  • Kompetenceudvikling af medarbejdere

    Arbejdet med RKV kræver kompetencer inden forlovgivning, diversiteten i målgrupper og kendskab til metoder og værktøjer til afklaring og dokumentation.

    Fra flere sider bliver der efterlyst kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med RKV processen i uddannelsesinstitutionen (se bl.a. EVA evalueringsrapport: Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.,2010). Det er en særlig opgave, som kræver særlig indsigt og forståelse for rationalet bag lovgivningen og Livslang Lærings strategierne, kendskab til hele uddannelsessystemet, kendskab til diversiteten i voksne målgrupper, kendskab til metoder og værktøjer til afklaring, dokumentation og vurdering samt kendskab til og erfaringer med forskellige former for læring og læringsarenaer.

    Uddannelsesinstitutionerne kan selv gøre meget for at kompetenceudvikle RKV medarbejdere, fx:

    • ved at etablere RKV grupper, give tid til kompetenceudvikling, vidensdeling mm. 
    • man kan organisere workshops på institutionen, hvor alle medarbejdere arbejder med emner og problemstillinger, der knytter sig til RKV processen 
    • man kan rekvirere konsulentbistand fra Nationalt Videncenter for Realkompetence 
    • man kan sende udvalgte medarbejdere på uddannelse: der udbydes nu et diplommodul ”Realkompetence” inden for de Pædagogiske Diplomuddannelser, retningen Unge og Voksnes Læreprocesser. Modulet er på 10 ECTS point og har som formål, at den studerende udvikler kompetencer til at varetage og udvikle opgaver med anerkendelse af realkompetencer i alle dets faser herunder opgaver på tværs af uddannelser og sektorer.

    Få mere viden:

  • Dokumenthåndtering

    Håndtering af dokumenter skal følge de eksisterende regler på uddannelsesinstitutionen.

    I forbindelse med dokumenthåndtering skal man følge de regler der allerede eksisterer angående dette i organisationen. Det betyder, at man skal arkivere alt det materiale, som ligger til grund for vurderingen.

    Man skal her være opmærksom på, at har man fået tilsendt Min Kompetencemappe elektronisk, udløber denne efter en kortere periode. Man skal sørge for at gemme den som en fil.

    I følge forvaltningslovens kap. 4 §9 har ansøger ret til at få adgang til sagens dokumenter, herunder de skrivelser, der er udgået fra myndigheden. Samtidig har ansøger ret til at få skriftlig begrundelse ved afslag (Forvaltningslovens kap. 6 § 22 og 23) Dette taler for, at man arkiverer begrundelserne for afgørelserne af vurderingerne. Man kan evt. udfylde vurderingsskemaet til bedømmere, og arkivere dette, eller efter endt vurdering foretage en sammenskrivning af begrundelserne for vurderingen og arkivere denne.

    Få mere viden: