Realkompetencevurdering, merit og dispensation

Begreberne merit, realkompetencevurdering og dispensation ligger tæt op ad hinanden, men der er forskel på begreberne:

Merit

Gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, og er således smallere end realkompetencevurdering. Bestemmelsen om merit findes i henholdsvis diplombekendtgørelsens § 20 og i bekendtgørelsen om akademiuddannelser § 21.

Dispensation

Kan enten gives i forhold til adgang eller i forhold til 6 års reglen. I forhold til adgang gives dispensation på baggrund af en konkret vurdering om ansøger har formelle uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med de formelle optagelseskrav. Bestemmelsen om dispensation i forhold til adgang kan findes i diplombekendtgørelsen § 5 stk. 4, og i Akademibekendtgørelsens § 5 stk. 5. .

Realkompetencevurdering

Gives med udgangspunkt i ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetence i forhold til en akademiuddannelse eller en diplomuddannelse.

Love og bekendtgørelser

Få mere viden om RKV, merit og dispensation

  • RKV og merit

    Merit gives på baggrund af dokumenteret gennemført uddannelse.

    Merit er således smallere end realkompetencevurdering, der gives med udgangspunkt i ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetence i forhold til en akademiuddannelse eller en diplomuddannelse.

    Grundlaget for vurdering

    Der er således forskel på det grundlag der vurderes på. I en RKV medtages vurderinger af kompetencer uanset hvor og hvornår de er erhvervet. Dette stiller andre og større krav til vurderingsprocessen.

    Der er endvidere den forskel, at et meritbevis gives af den enkelte uddannelsesinstitution, og kun gælder i forhold til denne, mens et RKV-bevis gælder alle uddannelsesinstitutioner.

    Enstrenget system

    Både professionshøjskoler og erhvervsakademier ” skal have et system til behandling af sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt og sammenhængende og giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området”.

    I RKV-arbejdsgruppens rapport (Ministeriet for Børn og Undervisning, November 2011) anbefales det at man i akademiuddannelserne og diplomuddannelserne i højere grad sammentænker RKV og merit.

    Love og bekendtgørelser

    Artikel

  • RKV og dispensation

    Dispensation gives ud fra en konkret vurdering af ansøgerens uddannelsesmæssige forudsætninger.

    Dispensation i forbindelse med adgang

    I bekendtgørelsen om de pædagogiske diplomuddannelser (BEK nr. 1008 af 29/06/2016) § 5 stk. 3, samt i akademiuddannelser (BEK nr 1009 af 29/06/2016) § 5 stk. 4 gives der mulighed for at optage ansøgere ud fra en konkret vurdering når det skønnes, at ansøger har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

    Ordet dispensation bruges ikke her, men vil ofte være det begreb, man anvender om denne paragraf.

    Forskellen i forhold til RKV ligger her i grundlaget, der vurderes ud fra. RKV begrebet er bredere end dispensationsbegrebet, da sidstnævnte forholder sig til formelle kvalifikationer.

    Samtidig gælder en dispensation kun formelt ved den uddannelsesinstitution, hvortil den er givet, mens et kompetence- eller adgangsbevis givet ud fra en RKV gælder på alle landets uddannelsesinstitutioner, som udbyder den pågældende uddannelse.

    Dispensation for 6 års-reglen

    I Bekendtgørelsen om diplomuddanner Kap. 2 & 4 stk. 6, og i bekendtgørelsen om akademiuddannelser kap. 2 stk. 6 står, at uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

    Den enkelte uddannelsesinstitution formulerer kriterierne for dispensationsmulighederne. Det er gængs praksis, at der her dispenseres på baggrund af dokumenteret sygdom (den studerendes eller den studerendes nærmeste pårørende), barsel eller anden væsentlig social begivenhed.

    Kan den studerende ikke få dispensation for forældede modulbeviser, kan man søge om at få en realkompetencevurdering på disse.

    Artikel

  • Dispensation for adgangskrav til diplomuddannelse i erhvervspædagogik

    Der gælder særlige betingelser for adgang til diplomuddannelsen i erhvervspædagogik

    Undtagelse for lærere på erhvervsskoler:

    Der er i Bekendtgørelsen om diplomuddannelse indskrevet en dispensation ang. adgang til personer, der opfylder de faglige betingelser for ansættelse på en erhvervsskole. Man skal således ikke nødvendigvis være ansat på en erhvervsskole for at opfylde disse betingelser. Har man tidligere været ansat, eller er man lovet ansættelse, opfylder man også betingelserne.

    §12, stk. 2. En ansøger, der opfylder de faglige betingelser for ansættelse som lærer ved erhvervsuddannelserne eller arbejdsmarkedsuddannelserne, kan optages på de obligatoriske moduler med erhvervspædagogisk indhold, svarende til 20 ECTS-point i den erhvervspædagogiske diplomuddannelse.

    For herefter at kunne fortsætte på uddannelsen skal den studerende opfylde de almindelige adgangskrav, evt. ved en individuel realkompetencevurdering. For ansatte på erhvervsskoler, der er ansat efter 2010, er gennemførelse af en hel DEP (60 ECTS) et ansættelseskrav.

    En fortolkning som anvendes på mange UC er er, at studerende der opfylder de faglige betingelser for ansættelse som lærer ved erhvervsuddannelserne eller arbejdsmarkedsuddannelserne og som har gennemført og bestået obl. modul 1 og obl. modul 2 på DEP, har erhvervet sig viden, færdigheder og kompetencer på diplomniveau og man vil derfor kunne optage dem med henvisning til samme studieordningsbestemmelse, som landsmødedispensationen henviser til:

    §5, stk. 4. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere, der har gennemført en relevant videregående voksenuddannelse som fleksibelt forløb.

    En særlig gruppe medarbejdere ved erhvervsskolerne har foruden mangeårig pædagogisk praksiserfaring fra erhvervsskolerne gennemført uddannelsen efter den tidligere bekendtgørelse om den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskolerne (Pædagogikum) - Bek. nr. 677 med senere ændringer.

    Landsmødet for diplomuddannelser på det pædagogiske område har på møde d. 9. april 2015 anbefalet, at denne særlige gruppe ansøgere, som har både Pædagogikum efter Bek. nr. 677 og den krævede praksiserfaring, kan optages på dispensation på både obligatoriske og valgfrie moduler i Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik i perioden frem til 2020 efter bestemmelsen om dispensation i bekendtgørelse om diplomuddannelser