Sådan bruger du platformen

En lang række medarbejdere kan bruge platformen i deres daglige arbejde med realkompetencevurdering.

Hvem kan bruge platformen

Platformen henvender sig til medarbejdere ved akademi- og diplomuddannelse, som arbejder med anerkendelse af realkompetencer. Det kan være ledere, uddannelseskoordinatorer, administrative medarbejdere, vejledere, konsulenter og undervisere, der skal foretage faglige vurderinger.

Opbygning

Platformen er bygget op over fem hovedindgange og en indgang til spørgsmål og debat. De fem hovedindgange danner til sammen et billede af RKV arbejdet i en uddannelsesinstitution, som arbejder med anerkendelse af realkompetence på akademi- og diplomområdet.

De enkelte indgange er opbygget sådan, at man gradvist klikker sig ned i konkretiseringen af området: På forsiden er indgangen benævnt med en overskrift og nogle underpunkter. Klikker man sig ind på en indgang møder man først en generel beskrivelse af området og man har mulighed for at vælge underpunkter. Under disse underpunkter vil der være yderligere information og underpunkter samt eksemplificeringer, links, litteraturforslag og andet i højre spalte.

Udover de fem hovedindgange og indgangen til spørgsmål og debat findes der et søgefelt i øverste højre side af platformen. Der er også mulighed for at klikke sig direkte ind på NVRs hjemmeside (Program for Realkom-petence, Videncenter for Livslang Læring) ved at klikke på logoet i øverste højre hjørne. På NVRs hjemmeside kan du finde yderligere information og materialer om anerkendelse af real-kompetence.

RKV – hvad og hvorfor

I denne indgang har vi lagt beskrivelser og materialer om den uddannelsespolitiske kontekst som dagsordenen om anerkendelse af realkompetencer udspiller sig i, om selve begrebet og beslægtede begreber, om lovgivningen, der knytter sig til realkompetencevurdering og om for-skellige grundlæggende opfattelser og tilgange til RKV.

Organisering

I denne indgang kan man finde beskrivelser og materialer, der handler om hvordan arbejdet med anerkendelse af realkompetencer kan gribes an i uddannelsesinstitutionen. Hvilke medarbejdergrupper skal involveres, hvad skal potentielle ansøgere vide, hvordan laver man en fornuftig sagsgang, hvordan sikres kvaliteten af arbejdet og hvilke muligheder findes for at få økonomisk kompensation for arbejdet.

Processen

I denne indgang kan man finde beskrivelser og materialer, der vedrører selve arbejdet med ansøgerne og processens faser fra afklaring over dokumentation til vurdering. Vi præsenterer forskellige metoder og værktøjer til brug for ansøgernes arbejde med at dokumentere realkompetencer og vi diskuterer tilgange og problemstillinger i forbindelse med selve vurderingen.

Vejledning

I denne indgang har vi valgt at fokusere på det særlige felt, som vejledningen udgør i forbindelse med anerkendelse af realkompetencer samt hvem der overhovedet kunne tænkes at være målgruppe for en RKV på akademi- og diplomområdet.

Samarbejde

I denne indgang giver vi beskrivelser og eksempler på forskellige samarbejdspartnere uden for uddannelsesinstitutionen. Det kan være arbejdspladser der efterspørger samarbejde med uddannelsesinstitutioner i forbindelse med kompetenceudvikling af medarbejdere, jobrotation eller andet. Det kan være andre uddannelsesinstitutioner, studievalg, jobcentre eller fagforeninger og a-kasser.