Dokumentation

Dokumentation

Det er ansøgers ansvar, at fremskaffe dokumentation for at hun besidder realkompetencer, der ækvivalerer de adgangskrav eller uddannelsesmål som hun søger vurdering i forhold til. Det vil sige, at ansøger skal præsentere et dokumentationsmateriale, der forholder sig til disse adgangskrav eller målbeskrivelser.

Vejledning

Det kan være en ganske svær opgave at afgøre, hvordan ansøger bedst eller mest hensigtsmæssigt dokumenterer sine kompetencer, og ansøger vil have brug for vejledning og retningslinjer for, hvordan dokumentationsmaterialet skal udformes. Uddannelsesinstitutionen bør derfor – såvel skriftligt, fx på hjemmesiden, som mundtligt i vejledningen informere om, hvilke typer dokumentationsmateriale man efterspørger. Jo klarere retningslinjer, der bliver meldt ud fra uddannelsesinstitutionens side, jo mere gennemskueligt bliver det for ansøger.

Bred afklaring

I den indledende fase af RKV processen kan det være relevant for ansøger og vejleder at få dokumenteret ansøgers kompetencer bredt, ”alt det du kan”. Det kan have til formål at bidrage til en afklaring af hvad ansøger ønsker at søge om. Uddannelsesinstitutionen kan bruge den brede dokumentation til at afgøre, om der synes at være grundlag for en vurdering op imod adgangskrav eller uddannelsesmål – eller om ansøger måske skal et helt andet sted hen.

Dokumentation og uddannelsesmål

Den del af RKV processen, hvor der er bestemt en retning og hvor der skal vurderes op imod fastsatte uddannelsesmål eller adgangskrav, vil det i høj grad være uddannelsesinstitutionens forslag eller krav til dokumentation, der skal arbejdes med. Hermed være ikke sagt, at man udelukkende vurderer på den dokumentation, der indsamles snævert i forhold til adgangskrav og uddannelsesmål. Bedømmerne kan udmærket (og bør også) inddrage den dokumentation som viser ansøgers kompetencer bredt i vurderingen.

Læs artikler:

- Dokumentation af realkompetencer - kan man det? i "Fokus på RKV nr. 1"

- Dokumentation, viden og validitet. i "Fokus på RKV nr. 4"

Få mere viden om dokumentation

  • Dokumentation og screening

    En Screening giver uddannelsesinstitutionen et billede af om ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen.

    Formål med screening

    ”[U]ddannelsesinstitutionen (kan) afslå at iværksætte en realkompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede kompetencer ikke eller kun i begrænset omfang svarer til adgangskravene til eller målene for den uddannelse eller de uddannelsesdele, som kompetencerne ønskes vurderet i forhold til.” (Ifølge lov 556 § 15 a stk. 6).

    Uddannelsesinstitutionen har således mulighed for at foretage en screening af ansøgeren. En screening (eller en foreløbig vurdering) foregår enten gennem en ansøgning, der i kort form danner oversigt over ansøgers kompetencer, ofte beskrevet i en udvidet CV skabelon, eller den foregår i forbindelse med en indledende vejledningssamtale.

    Uanset hvorledes screeningen foregår, så har den et dobbelt formål:

    • Uddannelsesinstitutionen kan få et billede af, om ansøger ville kunne gennemføre en akademi- eller diplomuddannelse, hvis det drejer sig om adgangsbevis eller om ansøger har de kompetencer, der kræves hvis der er tale om kompetence- eller uddannelsesbevis 
    • Ansøger kan danne sig et billede af, om hun vil være i stand til at gennemføre den ønskede uddannelse eller har de kompetencer der kræves til et kompetencebevis.

    Begrundelse for afgørelsen

    Ifølge forvaltningslovens kap. 6, § 22. skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. I § 23 fastslås det, at den der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

    En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet i forhold til. I det omfang, afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

    Se eksempler:

    Eksempel på afslag adgang diplom (pdf)

  • Dokumentationsmetoder og værktøjer

    Uddannelsesinstitutionen bør informere om og give eksempler på typer af dokumentationsmateriale.

    Metoder og værktøjer

    De forskellige uddannelsesniveauer og uddannelsesretninger kalder på forskellige dokumentationsmetoder. I forhold til diplomuddannelser har man ofte behov for metoder, der afdækker ansøgers refleksion niveau, mens man på akademi niveau ofte ikke arbejder så meget med skriftlige dokumentationsformer. I forhold til nogle uddannelsesretninger (fx IT området) er testning relevant, mens skriftlige kompetencer er mindre vigtige. Man må derfor tilpasse sine dokumentationsmetoder til den konkrete situation.

    Der findes forskellige metoder og værktøjer til dokumentation af kompetencer. Nogle metoder lægger op til at, ansøger selv eller med vejledning eller sparring samler alt, der fortæller og dokumenterer hvad hun kan og har lavet – viden, kvalifikationer, færdigheder og kompetencer. Andre lægger op til en afgrænset dokumentation med henblik på vurdering i forhold til adgangskrav eller til specifikke uddannelsesmål, dele af eller en hel uddannelse.

    Portfolio

    En portfolio er et værktøj, som sigter på at dokumentere alle de kompetencer, ansøger har, ved at sætte fokus på læringsudbyttet af de aktiviteter og erfaringer, der er samlet sammen. 

    Min kompetencemappe

    Min Kompetencemappe er et elektronisk portfolioredskab lanceret af Undervisningsministeriet i 2007 og sidst revideret i 2017. Brugeren af Min Kompetencemappe kan ved hjælp af selvvurdering, indscanning af eksamenspapirer, kursusdeltagelse, arbejdsbeskrivelser og andre dokumenter tilvejebringe et samlet billede af sine kompetencer. Redskabet er udarbejdet som en e-portfolio, som man i princippet løbende opdaterer når man erhverver nye kompetencer mv. 

    Værktøjet er bygget op som et struktureret spørgeskema og indeholder følgende elementer:

    • Kort om mig selv 
    • Min uddannelsesbaggrund 
    • Min erhvervserfaring 
    • Mine erfaringer fra fritids- og foreningsliv samt folkeoplysning 
    • Mine kompetencer (faglige kompetencer, samarbejds- og planlægningskompetencer, lærings- og udviklingskompetencer, kommunikation og formidling, at arbejde med tal og it-kompetencer) 
    • Dokumentation og præsentation

    Mange uddannelsesinstitutioner oplever, at Min Kompetencemappe er for bred, til at den kan bruges i vurderingsarbejdet. Elementerne fra Kompetencemappen er indarbejdet i den udvidede CV skabelon, som mange uddannelsesinstitutioner anvender. 
    De nye redskaber, der ifølge trepartsaftalen fra 2017 skal udvikles, vil sandsynligvis udvikle på Kompetencemappen, så denne bliver mere brugbar til vurdering på akademi- og diplomniveau. 

    Udvidet CV

    Nogle professionshøjskoler har udviklet et CV redskab, som de anser for mere anvendeligt til adgangsvurderinger end Min Kompetencemappe. CV redskabet sikrer, at man får oplysninger om erhvervserfaring og dens præcise omfang samt cpr nummer.Desuden er der tilføjet et punkt, hvor ansøger kan skrive hvilken relevant litteratur ansøger har læst. Endvidere beder man ansøger om at motivere og begrunde ansøgningen. Det udvidede CV bliver således både et ansøgningsskema og et CV.

    Samtalen

    Samtalen som primær dokumentationsmetode har til opgave at få ansøgeren til at sætte ord på viden, færdigheder og kompetencer som er relevante for det, der søges om. Intervieweren spørger åbent og undersøgende ind til ansøgerens realkompetencer, og ansøgerens egne ord og beskrivelser søges verificeret gennem uddybende og afklarende spørgsmål.

    Samtalen bruges også som supplement til andre dokumentationsmetoder, herunder tests, skriftlige opgaver eller andet. Her har samtalen en verificerende funktion i forhold til andre dokumentationsformer, eller samtalen kan have fokus på det, som en skriftlig dokumentation netop ikke kan opfange. Brugen af samtalen som dokumentationsmetode fordrer gode interviewkompetencer, struktur og gennemsigtighed i samtalesituationen.

    Selvevaluering

    Selvevalueringsmetoder er ofte struktureret ved hjælp af redskaber eller spørgeskemaer, som støtter ansøgeren i at rette opmærksomheden mod det hun kan. Selvevalueringer kan ikke stå alene som dokumentation for en kompetence men kan være overordentlig værdifulde i en RKV proces og danner ofte et godt udgangspunkt for en uddybende samtale.

    Test

    Tests dokumenterer viden og færdigheder inden for et afgrænset område. Der lægges op til en konvergent vurdering af viden og færdigheder med fastlagte metoder og procedurer – ved/ved ikke, kan/kan ikke. Testen er en udbredt dokumentationsmetode, fordi den er billig og kan standardiseres.

    I udviklingsprojektet ”Nationalt sektorkoncept for realkompetencevurdering på akademi og diplomniveau” er der gjort erfaringer med udvikling af online tests i forbindelse med RKV/IKV på akademi- og diplomniveau inden for IT området. Testen fungerede som opstarten/indgangen til forløbet, og virkede både motiverende og afklarende. Projektet har evalueret på brugen af tests:

    • Metoden med elektroniske FOR-test via en ”faglig online test” giver et sikkert og ensartet grundlag for vurdering og bedømmelse af opnåede resultater.
    • Online/ IT-baserede for-test giver den enkelte bruger selvindsigt om egen muligheder før selve RKV-flowet.
    • Online/IT-baserede for-test øger den enkeltes nysgerrighed og motivation (fri- og uforpligtende, at sidde for sig selv og afprøve sin viden og færdigheder inden for et faglig område) Herved har vi erfaret, at ”ramme” målgrupper, vi ikke har haft dialoger med tidligere. Faglærte inden for tekniske områder, autodidakte fuldtidsansatte etc. Læs om projektet her. 

    Praktiske opgaver

    Praktiske opgaver sigter på at afprøve kompetencer i situationer, der ligner virkelige situationer, fx arbejdsopgaver, cases og simuleringer. Praktiske opgaver er velegnede til at få dokumenteret hvordan ansøger handler (og tænker) i en kontekst og praksis-virkelig situation.

    Case

    Casen er udbredt som dokumentationsmetode. Casen kan enten være udarbejdet af uddannelsesinstitutionen, hvor man beder ansøger om at arbejde med casen efter nogle krav og retningslinjer eller uddannelsesinstitutionen beder ansøger om selv at udarbejde en case med analyse og refleksion. Casen og arbejdet med casen skal synliggøre ansøgers kompetencer og om ansøger besidder den viden og de færdigheder, som efterspørges i adgangskravene eller uddannelsesmålene.

    Skriftlig fremstilling

    Skriftlige fremstillinger giver mulighed for at dokumentere teoretisk viden om praksis og de giver mulighed for at dokumentere studiekompetencer, herunder de analytiske og skriftlige kompetencer, der er knyttet til at skrive opgaver om en given problemstilling. Skriftlige fremstillinger giver ansøger mulighed for at dokumentere argumentations-, refleksions og kommunikationsevner.

    Links:

    Min kompetencemappe

    Slutrapport: ”Nationalt sektorkoncept for realkompetencevurdering på akademi- og diplomniveau”

    Læs artikler:

    Min kompetencemappe - en mappe med flere sider. I "Fokus på RKV nr.2"

    Se eksempler:

    Eksempel på ansøgers kompetencebeskrivelse diplomniveau (pdf)

    Eksempel på ansøgers kompetencebeskrivelse, akademiniveau (pdf)

    Eksempel på test på akademiniveau (pdf)

    Eksempel på ansøgers dokumentation, case til adgang diplomuddannelse (pdf)

    Eksempel på ansøgers dokumentation, prosatekst, diplom (pdf)

    Eksempel på kompetencebeskrivelsesskema til diplommodul (pdf)

    Hjælpeskema til kompetencebeskrivelse diplom (pdf)

    Hjælpeskema til kompetencebeskrivelse akademi (pdf)

    Ansøgningsskema og CV til adgangsbevis (pdf)

    Få mere viden:

    Metoder til dokumentation og vurdering. Kap. 4 i Anerkendelse af realkompetencer – en grundbog. Red. Kirsten Aagaard og Anne Marie Dahler. VIA Systime 2010.