Hvad er realkompetence? 

I regeringensredegørelse fra 2004 defineres realkompetencer på følgende måde:

"Realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Det gælder, uanset om de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem eller i arbejdslivet, når vi lærer på jobbet eller deltager i virksomhedsintern medarbejderuddannelse. Det kan også være, når vi inden for folkeoplysningen gennemfører et højskoleophold og derigennem får personlige og sociale kompetencer, når vi tager et pc-kursus på aftenskole eller deltager i foreningslivets forskellige aktiviteter, fx som aktiv frivillig i en hjælpeorganisation."

Det er den definition som fortsat anvendes i alle politiske dokumenter. Begrebet bliver ofte oversat til ”det du kan”. Hvor og hvordan kompetencen er erhvervet, spiller i princippet ingen rolle.

Alt tæller således med, uanset om realkompetencen er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdslivet eller i fritiden i folkeoplysningen, foreningslivet, familielivet m.v.. Det vil sige at realkompetence omfatter

  • formel uddannelse 
  • ikke-formel læring som fx arbejdspladslæring, kurser i forskellige regi, ikke færdiggjorte formelle uddannelser
  • uformel læring, der er karakteriseret ved at være læring, der sker, selv om det ikke er det primære formål i en given situation, fx som frivillig eller organisationsaktiv og når vi udfører vores arbejdsfunktioner m.v.

Det er dog vigtigt at pointere, at der skal være tale om viden, færdigheder eller kompetencer, som personen besidder. Megen viden, færdighed og kompetence forsvinder jo desværre med tiden.

Få mere viden om realkompetence

  • Lovstof

    Når man vil have indsigt i lovstoffet om RKV på akademi- og diplomniveau, skal man orientere sig i flere dokumenter.
    • Lov nr. 556 af 6. juni 2007 er den grundlæggende lov om realkompetence, og her er det § 4, der omhandler videreuddannelsesniveauet. 
    • I LBK 578 2014 - Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne kan man ligeledes læse om RKV i kap. 3 § 15. Denne handler om adgang til uddannelserne, mens 15a og 15 b er en gentagelse fra lov 556.
    • I BEK nr 8 af 10/01/2008 - Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) i videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne, kan man få uddybet hvordan arbejdet med RKV skal gribes an, og få uddybet de regler, der er udstukket i de ovennævnte dokumenter.

    Med lov nr. 556 af 6. juni 2007 blev det muligt at få sine ’realkompetencer’ vurderet op imod uddannelsers mål og adgangskrav med henblik på at opnå adgang til eller afkortning af en uddannelse (adgangs- eller kompetencebevis). Loven gælder for uddannelser, der er placeret i Videreuddannelsessystemet for Voksne ( Lov nr. 556 af 6. juni 2007), og som noget særligt for de videregående uddannelser (VVU og Diplom) kan man søge RKV i forhold til en hel uddannelse, et såkaldt uddannelsesbevis. Der kan ifølge bekendtgørelsen om diplomuddannelsers kap. 3 stk. 3 (Bekendtgørelse 835 af 03/07/2015) optages ansøgere efter individuel kompetencevurdering i forhold til det relevante adgangsniveau. Der kan således ikke efter 03/07/2015 gives RKV på manglende erhvervserfaring.

    Love om realkompetencevurdering:

     

  • Adgangsbevis, kompetencebevis og uddannelsesbevis

    Der er forskellige typer beviser inden for realkompetencevurdering.

    Adgangsbevis

    Man kan altså søge om RKV på adgang til en uddannelse, et såkaldt adgangsbevis, hvis man ikke opfylder de formelle krav adgang. Ifølge BEK nr 8 af 10/01/2008 § 8 stk. 2 giver adgangsbeviset ret til adgang på uddannelsen, så længe de adgangskrav, som ansøgerens realkompetencer er vurderet i forhold til, er gældende.

    Kompetencebevis

    Man kan også søge om kompetencebevis for dele af uddannelsen. Ifølge BEK nr 8 af 10/01/2008 §9 stk. 2 angiver et kompetencebevis hvilke delelementer af en uddannelse, eksempelvis dele af et fagmodul, eller hvilke dele af en uddannelse, eksempelvis et eller flere fagmoduler, der gives anerkendelse for i henhold til fagets mål/niveau.
    I praksis arbejder man på akademi- og diplomniveau kun med kompetencebeviser for hele moduler.

    Uddannelsesbevis

    Endelig kan man søge om uddannelsesbevis, hvor man får anerkendt kompetencer der svarer til en hel uddannelse. Ifølge BEK nr 8 af 10/01/2008 § 13 udstedes beviset til og tilhører den, der har fået foretaget realkompetencevurderingen. Et uddannelsesbevis vurderes op imod en uddannelses mål. Ansøgeren kan have taget nogle moduler allerede, mens andre opfylder målene for en uddannelse uden at have taget nogle moduler, og vil kunne ansøge direkte om et uddannelsesbevis.  

    I praksis kan man bede ansøgere, der ikke tidligere har taget moduler på uddannelsen, om at udpege moduler, de kunne tænke sig at blive vurderet på baggrund af. Dette gør vurderingen lettere, da der bliver en toning/retning, som man kan vurdere på baggrund af. 

    Nogle uddannelsesinstitutioner forlanger, at ansøgere skal have dokumenteret erfaring med udviklingsarbejde/empiri indsamling, for at få lov til at søge om uddannelsesbevis. Ministeriet anerkender dette som en god fremgangsmåde, hvis der kan findes faglige begrundelser for dette i målene, som der skal vurderes op imod.

    Man skal overveje hvilke metoder, man vil anvende, da det er vigtigt, at der foreligger dokumentation der viser, at ansøger har kompetencer, der svarer til en hel uddannelse.

    Landsdækkende

    Alle tre former for beviser kan bruges på alle uddannelsesinstitutioner i hele landet, og er således ikke institutionsafhængigt. Man kan således ikke afslå at foretage vurderinger på ansøgere fra andre landsdele. Man kan dog kun foretage vurderinger på uddannelser, som institutionen udbyder.

    RKV gælder alle uddannelsesinstitutioner. Dette betyder også, at man ikke kan få foretaget RKV op mod samme uddannelse flere steder. Ifølge BEK nr 8 af 10/01/2008 §2 stk. 4 hedder det: "Anerkendelse af realkompetence kan ikke gives, hvis en afgørelse på grundlag af den samme dokumentation tidligere er truffet af en anden institution i relation til den samme uddannelse". I praksis er det vanskeligt for uddannelsesinstitutionerne at gennemskue, om der er givet afslag på ansøgningen fra andre uddannelsesinstitutioners side.

    Får man en ansøgning fra en ansøger der ikke er bosiddende i eget område, kan man spørge ansøgeren om grunden til, at man ansøger denne uddannelsesinstitution, og endelig kan man henvende sig til kolleger der foretager rkv i det område ansøgeren er bosiddende i.

  • Screening

    Uddannelsesinstitutioner har mulighed for at screene en ansøger.
    • Muligheden for at screene en anmodning om ansøgning kan læses i bekendtgørelse nr. 8 10/01/2008 (realkompetencebekendtgørelsen) kap. 2 § 3 stk. 2.:Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en realkompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede kompetencer ikke, eller kun i begrænset omfang, svarer til adgangskravene til eller målene for den uddannelse eller de uddannelsesdele, som er grundlag for vurderingen.
    • Uddannelsesinstitutionen har således mulighed for at foretage en screening af ansøgeren. En screening, eller en foreløbig vurdering, kan foregå gennem en ansøgning, der i kort form danner oversigt over ansøgers kompetencer. Fx et udvidet CV. Screeningen kan også foregå i den indledende vejledningssamtale.
    • Dersom uddannelsesinstitutionen afslår at iværksætte en realkompetencevurdering ”skal (det)meddeles skriftligt og begrundes. Afgørelserne skal indeholde klagevejledning.” (§15)

  • Begreberne RKV og IKV

    Vær opmærksom på hvilke af de to begreber, som anvendes.

    Med lov nr. 556 af 6. juni 2007 blev det muligt at få sine ’realkompetencer’ vurderet op imod uddannelsers mål og adgangskrav med henblik på at opnå adgang til eller afkortning af en uddannelse (adgangs- eller kompetencebevis).

    Loven gælder for uddannelser, der er placeret i Videreuddannelsessystemet for Voksne ( Lov nr. 556 af 6. juni 2007), og som noget særligt for de videregående uddannelser (VVU og Diplom) kan man søge RKV i forhold til en hel uddannelse, et såkaldt uddannelsesbevis.

    Der kan ifølge bekendtgørelsen om diplomuddannelsers kap. 3 stk. 3 (Bekendtgørelse 835 af 03/07/2015) optages ansøgere efter individuel kompetencevurdering i forhold til det relevante adgangsniveau. Der kan således ikke efter 03/07/2015 gives RKV på manglende erhvervserfaring.

    Der er pr. 1.08.2019 givet en 3 årig forsøgsdispensation for personer der har akademiuddannelse som højeste uddannelsesniveau. Disse kan få adgang til diplomuddannelserne, hvis de opfylder flg. 3 krav:

    1. Ansøger har en akademiuddannelse som højeste forudgående uddannelse.
    2. Ansøger har relevant erhvervserfaring på mindst fire år bag sig.
    3. Ansøger er i relevant beskæftigelse ved optag på diplomuddannelsen.

     

    Få mere viden: