Råd, udvalg og aftaler som Trepartsudvalget, Globaliseringsrådet, Velfærdsaftalen og Strategien for livslang læring har alle sat fokus på at anerkendelse af realkompetencer skal bidrage til at fremme voksnes deltagelse i voksen- og efteruddannelser og forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.
Principper for den danske tilgang til RKV
Der er fortsat stor politisk bevågenhed og ønske om at RKV anvendes i større udstrækning. I redegørelsen til Folketinget 2004: Anerkendelse af realkompetencer oplistes en række principper som en udbygning af anerkendelse af realkompetencer bør bygge på:
- Den enkelte borger kan få sin realkompetence vurderet baseret på rammer og regler fastlagt inden for de enkelte uddannelsesområder
- Den enkelte har selv et ansvar for at bidrage til at dokumentere sine realkompetencer
- Der kan opkræves en deltagerbetaling for realkompetencevurderingen, dog ikke for kortuddannede
- En kompetencevurdering foretages altid med udgangspunkt i de enkelte uddannelsers mål og adgangskrav
- Den enkeltes kompetencer anerkendes, uanset hvor og hvordan de er erhvervet, men uden at forringe uddannelsernes kvalitet/niveau
- De anvendte metoder skal kunne sikre en pålidelig vurdering og dermed tillid til resultatet
- Resultatet af vurderingen dokumenteres gennem udstedelse af et bevis.
Den danske kvalifikationsramme ( NQF)
Den danske kvalifikationsramme for livslang læring er etableret i marts 2010. For de videregående uddannelser har der været en gældende kvalifikations ramme siden 2003, som nu er inkluderet i den fælles kvalifikationsramme. Et væsentligt formål med kvalifikationsrammen er at skabe overblik og sammenhæng mellem alle offentligt godkendte uddannelser. Kvalifikationsrammen viser hvilket niveau, de danske uddannelser ligger på i forhold til hinanden. Den skal herigennem kunne understøtte den stigende mobilitet og kompetenceudvikling i det danske samfund.
Den danske kvalifikationsramme består af otte niveauer, som tilsammen dækker de offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser fra grundskoleniveau til universitetsuddannelser på højeste niveau.
Der er knyttet en niveaubeskrivelse til hvert niveau, som beskriver de væsentligste træk ved læringsudbyttet ved hjælp af begreberne viden, færdigheder og kompetencer. De skal ses som en helhed, der tilsammen beskriver læringsudbyttet på det enkelte niveau.
VIDEN omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige om man kan sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både praktisk og teoretisk.
FÆRDIGHEDER er det, som man kan gøre eller udføre. De kan både være praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder.
KOMPETENCER er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Kvalifikationsrammen kan være et redskab for at sikre gennemsigtighed, og dermed tillid til realkompetencevurderinger, og kunne bidrage til opstilling af kriterier for realkompetencevurderinger suppleret af bekendtgørelser, studieordninger m.m. Det bliver lettere at sammenligne uddannelser og skabe sammenhæng mellem uddannelser, og anerkende læring, der har fundet sted andre steder end i uddannelsessystemet.
Læs den danske kvalitetsramme for livslang læring
Trepartsaftalen oktober 2017
Trepartsaftalen fra oktober 2017 have også fokus på videreudvikling af arbejdet med RKV. Der er her to fokuseringer:
16: Der etableres sektorfælles digitale redskaber til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes brug af realkompetencevurderinger. Disse skal understøtte en øget brug af realkompetencevurderinger af kursister, der ønsker at anvende de erhvervede kompetencer i en akademi- eller diplomuddannelse, ligesom der etableres fælles retningslinjer for realkompetence-vurderinger, som skal understøtte en professionaliseret og mere systematisk anerkendelse inden for institutionernes udbudte fagområder.
17. Der nedsættes en arbejdsgruppe, jf. nedenfor, som skal kortlægge potentialer og barrierer i forhold til brugen af realkompetencevurderinger på det videregående niveau og komme med anbefalinger til en yderligere brug af realkompetencevurderinger på videregående niveau. Derudover skal arbejdsgruppen vurdere, om der er behov for ændringer i loven om videre-gående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, og mulighederne for at lave institutionsuafhængige RKV-enheder. Arbejdsgruppen forankres i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet og skal bestå af uddannelsesinstitutionerne (erhvervsakademier og professionshøjskoler), arbejdsmarkedets parter og med inddragelse af Undervisningsministeriet.
Gruppen afsluttede sit arbejde i 2019, og anbefalingerne blev færdiggjort i november 2020. Læs anbefalingerne nedenfor, samt det følhebrev, der blev sendt til bl.a. erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
Læs anbefalingerne her (pdf)
Læs følgebrevet her (pdf)
Der er afsat 10 mill til et projekt omkring 1) digitalisering 2) sektorfælles metodiker, der vil gennemføres sideløbende med og fungerer som referencepunkt til arbejdsgruppen. UFM har et ønske om at give arbejdsgruppen og dermed sektoren frirum til at finde de bedste løsninger, men gerne inden for en institutionsuafhængig ramme. Hvad dette helt konkret betyder i praksis kan arbejdsgruppe være med til at påvirke.
Arbejdsgruppen forventes nedsat via Danske professionshøjskoler og Danske Erhvervsakademier.
Læs aftaleteksten
Som led i udmøntningen af Trepartsaftalen for Videregående VEU (2018-2021) er der igangsat et sektorfælles FoU projekt: Etablering af sektorfælles digitale redskaber og fælles retningslinjer for Realkompetencevurderinger (RKV). Samtlige Erhvervsakademier og UC’er deltager i projektet, som forventes afsluttet i 2021.