Målgrupper

Grundideen bag en realkompetencevurdering er, at de kompetencer der er erhvervet udenfor det formelle uddannelsessystem, skal kunne sidestilles med de kompetencer, der opnås i de formelle uddannelser. En realkompetencevurdering er derfor en mulighed for personer, der uden for det formelle uddannelsessystem har tilegnet sig viden, færdighed og kompetencer, der kan holdes op mod adgangs- og målbestemmelser i uddannelserne.

Den gruppe af personer som RKV er en mulighed for er således særdeles bred og kompleks, den består af enkeltpersoner med meget forskellige livserfaringer, hvor det vil være den enkeltes konkrete og unikke viden, færdigheder og kompetencer, som er i fokus.

Vi beskriver ikke desto mindre her nogle målgrupper for hvem RKV kan være relevant.

Se eksempler:

Se video:

Få mere viden om målgrupper

  • Personer med private uddannelser

    For personer med uddannelse, som ikke er anerkendt i det officielle uddannelsessystem, er RKV en mulighed.

    I Danmark har vi en del uddannelser, der ikke er anerkendte i det officielle uddannelsessystem. Det gælder for eksempel militæret og postvæsenet. Ønsker disse personer at videreuddanne sig på akademi- eller diplom niveau, eller at få godkendt deres kompetencer inden for det formelle uddannelsessystem, kan en realkompetencevurdering være en mulighed. Der kan både være tale om at opnå adgang til en uddannelse, eller at få et kompetence- eller et uddannelsesbevis.

    Se eksempel på UC Syds samarbejde med forsvaret (pdf)

    Se UC Syds sammenligning af forsvarets og det ordinære uddannelsessystems niveauer (pdf)

    Den i 2010 vedtagne veteranpolitik er et eksempel på hvorledes kompetenceudvikling på arbejdspladsen kan understøttes. I denne indgår, at Forsvarsministeriet i samarbejde med Statens Center for Kompetenceudvikling har udviklet et kompetencekort til veteranerne, som beskriver viden, færdigheder og kompetencer i relation til fortsat uddannelse og beskæftigelse. Kortene benytter sig af generelle funktionsbeskrivelser og relaterer til kvalifikationsrammens niveauer. De forholder sig således ikke til det enkelte individs kompetencer og der skal således stadigvæk foretages en individuel kompetencevurdering. Men kortet kan fungere som en central dokumentation for den enkelte ind i en individuel kompetencevurdering. 

    Politiuddannede

    Politiuddannelsen er, for de personer, der er påbegyndt uddannelsen fra 2013, på niveau med de krævede i forhold til optag på diplomuddannelser. For personer der har påbegyndt uddannelsen før 2013 har EVA i 2005 i en rapport ”Den politifaglige lederuddannelse” (s. 25) vurderet niveauet for den gamle politiuddannelse til at svare til en KVU. Man kan således ifølge UFM optage personer med denne uddannelse på en diplomuddannelse, da der er tale om en relevant adgangsgivende uddannelse på niveau med en akademiuddannelse. 

    Kommunom uddannede

    Kommunom uddannede er blevet ækvivalensvurderet flere gange. I november 2004 blev det vurderet, at der skule strammes op nogle steder, og så ville uddannelsen være på niveau med en akademiuddannelse. Det er ikke muligt, at finde nogen opfølgning på om dette er sket.

    I 2013 vurderer Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, at Kommunom uddannelsen er på niveau med en akademiuddannelse. Man kan således ifølge UFM optage personer med denne uddannelse på en diplomuddannelse, da der er tale om en relevant adgangsgivende uddannelse på niveau med en akademiuddannelse. 

    Der er igen  foretaget ækvivalensvurdring i 2019 (pdf). Denne konkluderer, at uddannelsen lever op til akademiniveauet, men at der skal arbejdes mere med kvalitetssikring af uddannelsen.

    I praksis er det svært nøjagtig at sige, hvornår en kommunomuddannelse er på niveau med en akademiuddannelse. Praksis er, at har en ansøger bevis for gennemført kommunomuddannelse med gennemført valgmodul samt afgangsprojekt, er hun optagelsesberettiget. 

    Bemærk dog, at ministeriets forsøgsordning med mulighed for direkte adgang fra Akademiuddannelse til Diplomuddannelse ikke gælder for denne målgruppe. De sk således kunne dokumentere 2 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.

    Læs ækvivalensvurdring fra 2019 (pdf)

    Læs Styrelsens vurdering i brevet Anerkendelse 2013. 

  • Personer med kompetencer fra tillidserhverv, foreningesliv m.m.

    Kompetencer fra foreningeliv og tillidserhverv er ofte relevante i en vurdering af RKV.

    Personer der har været fagpolitisk aktive, og/eller har været tillidsrepræsentant, som har arbejdet i foreningslivet – eksempelvis som træner og eller i bestyrelser, har ofte været på en del kurser, og har igennem deres virke oparbejdet kompetencer, som kan være relevante i en ansøgning om adgangsbevis eller i forhold til udstedelse af kompetence- eller uddannelsesbeviser.

    Ansøgere, der er kommet hertil som flygtninge, har måske ikke dokumentation for uddannelse med sig. Der arbejdes i øjeblikket på at udvikle kompetenceafklaringsredskaber til netop denne målgruppe.

  • Jobsøgende

    Gennem karrierevejledning på uddannelsesinstitution kan jobsøgende få hjælp til at fokusere deres ønsker om uddannelse. Det kan føre til ansøgning om RKV.

    En del ledige, som ønsker at tage dele af eller en hel akademiuddannelse eller diplomuddannelse opfylder ikke adgangskravene og har brug for en RKV. En anden gruppe af ledige ønsker at få papirer på, hvad de kan for at stille sig bedre i forhold til at søge job og ønsker at søge om et kompetence- eller uddannelsesbevis. En tredje gruppe af ledige er uafklarede, og opsøger moduler på akademiuddannelse eller diplomuddannelse bredt. Igennem en karrierevejledningssamtale på uddannelsesinstitutionen kan deres ønsker fokuseres og i nogle tilfælde fører det til ansøgning om RKV.

  • Personer med ikke afsluttet akademi- eller diplomuddannelse

    Realkompetencevurdering kan være en hjælp til personer, som ønsker at færdiggøre akademi- eller diplomuddannelse.

    En særlig gruppe er personer som ønsker at færdiggøre en akademiuddannelse eller diplomuddannelse, og som ønsker at gamle moduler som falder for 6 års forældelsesfristen, skal indgå i deres uddannelse. Hvis uddannelsesinstitutionen ikke vurderer, der er særlige forhold, som kan give dispensation for 6 års forældelsesfristen, er man som uddannelsesinstitution forpligtet på at informere om muligheden for at søge om en RKV.

  • Ansøgere med udenlandsk baggrund

    Der er en proces i gang med at få udviklet kompetenceafklaringsredskaber for ansøgere med udenlandsk baggrund.

    Til ansøgere med udenlandske uddannelser kan man få hjælp til indplacering af uddannelsesniveauet hos Uddannelses og Forskningsministeriet

    Se guiden til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser

    Hos Uddannelses og Forskningsministeriet kan man finde hjemmesiden Uddannelse og integration, der henvender sig til kommuner, asylcentre, uddannelsessteder m.fl. RKV bliver behandlet på hjemmesiden Realkompetencevurdering og -anerkendelse.

    Der er i praksis ikke mange asylansøgere, der søger RKV på akademi- og diplomuddannelser.

    I projektet: ”Nationalt sektorkoncept for realkompetencevurdering på akademi- og diplomniveau” er der arbejdet med realkompetencevurdering af flygtninge med en anden erfarings-, uddannelsesmæssig- og praksisbaggrund.

    Projektets overordnede formål var at bidrage med en række anbefalinger til en national model, der særligt er velegnet til realkompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge i det videregående efter- og videreuddannelsessystem.

    Projektet kommer med følgende anbefalinger.

    På flygtningeområdet kan erfaringerne fra dette projekt pege på:

    • Behov for yderligere strategisk og koordineret fokus med de mange andre agenter på området. Her tænkes specielt på kommuner og flygtningecentre såvel private som offentlige.
    • Der mangler ganske enkelt en fælles strategi- for kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhverv og beskæftigelse og de respektive hjælpeorganisationer, der modtager flygtninge.
    • Der bør fokuseres på muligheder i koordineret indsats ift. det regionale arbejdsmarked og jobmuligheder.
    • RKV bør indgå som en naturlig indsats i mødet med nye borgere med fremmed og ukendt studie- og erhvervserfaring.
    • Behov for øget information om RKV, uddannelsesmuligheder og det danske uddannelsessystem
    • Dette særligt i forhold til kommuner (job- og integrationskonsulenterne), anden aktør og asylcentrene.
    • Øget Internt institutionsfokus på RKV.
    • Tilgængelighed og synlighed øger brugernes interesse for kompetenceudvikling igennem VEU.
    • Onlineadgang også målrettet flygtninge, eller borgere med anden uddannelsesmæssig og erfaringsbaggrund end dansk.
    • Fælles standarder og metoder øger brugerens ”retsikkerhed” - sikrer genkendelighed og ensartethed på tværs af geografier.

    Læs mere om projektet her.

    Læs slutrapport: ”Nationalt sektorkoncept for realkompetencevurdering på akademi- og diplomniveau".