Vurdering og mål
At vurdere op imod målformuleringerne for uddannelsen og de enkelte moduler er ikke nogen entydig opgave. Opsplitningen af en uddannelse i delelementer som for eksempel moduler med tilhørende mål kan siges at repræsentere delmængder af professionsforståelsen.
Det giver såvel ansøger som bedømmerne fortolkningsproblemer i en realkompetencevurdering, for skal alle målene være opfyldt, og på hvilken måde ser man om de er opfyldt? Kan en ansøger tænkes at leve op til målene, uden at det fremtræder som bedømmerne forventer at se det? Det kan tænkes, at ansøger ikke har samme logik i forhold til opsplitningen af erhvervet eller professionen i delmængder (moduler), så vurderingen op imod målene bør være åben for ansøgers fortolkninger. Man skal kunne læse på tværs i dokumentationsmaterialet. Har ansøger eventuelt dokumenteret sine kompetencer et andet sted?
Det er således ofte et problem at skulle vurdere ansøgers realkompetencer op imod den skolatiske forståelse, der ligger i uddannelsernes målformuleringer. I stedet for at forsøge at foretage en vurdering ud fra de konkrete mål kan det være en hjælp for ansøgers dokumentationsarbejde og uddannelsesinstitutionens vurderingsarbejde, hvis målene ”oversættes” til et mere forståeligt sprog. Der skal lægges vægt på det, man samlet set skal kunne og ikke på de enkelte målformuleringer.
Man kan arbejde med en ”oversættelse” af modulets mål på denne måde:
- Formuler essensen af modulet i én sætning
- Udvælg to til fem indholdsområder, som fremgår som de væsentlige i modulet
- Formulér under hvert indholdsområde to spørgsmål, der kan hjælpe ansøgeren til at beskrive og reflektere over hvilken viden og erfaring ansøger har, og hvordan der arbejdes med området.
Se eksempel på "oversættelsesarbejdet" i Eksempel på ”oversættelse” af mål fra tilvalgsfaget Social praksis, som er adgangskrav til diplomuddannelsen i Social Formidling (pdf nedenfor).
Der er i vurderingen stor risiko for, at der vil opstå tolkningsproblemer, når personlige vurderinger spiller en afgørende rolle, som de jo gør i en realkompetencevurdering – og for den sags skyld i al eksamensvurdering.
Objektivitet
I arbejdet med tydeliggørelse af vurderingsgrundlaget, er det derfor vigtigt, at lægge størst mulig objektivitet ind i beskrivelsesleddet. Dette kan gøres ved at man tydeliggør hvad der er iagttagelser, og hvad der er vurderinger (se eksempel på hjælpeskema til bedømmere). Hvad ser man, og hvordan forstår man dette. I den forbindelse kan fordelen ved at man er to bedømmere ved vurderingen fremhæves. I en dialog bliver man i højere grad udfordret på sine ”tavse” vurderingskriterier, tvunget til at finde ord og begrundelser og til at henvise til iagttagelser. Skal vurderingsprocessen blive af så høj kvalitet som muligt, kræver det, at man i samarbejdet er opmærksom på denne problematik, og udfordrer hinanden på forståelserne. Hvor meget skal der til, for at en ansøgning kan vurderes som værende positiv?
Niveau
En vurdering til et kompetence- eller et uddannelsesbevis skal ikke udmøntes i en karakter. Man skal vurdere til bestået, det vil sige at ansøger ikke skal dokumentere kompetencer, der svarer til at alle mål er opfyldt, men at hun har viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til ”bestået”, altså omkring et 2 tal.
Indkaldelse af supplerende materiale
Der vil ofte i en RKV være behov for at indkalde yderligere materiale i form af en samtale, skriftlig dokumentation eller testning af ansøger af det, man ikke har kunnet få øje på i første omgang. Hvad mangler bedømmerne at se og på hvilke måder ville de kunne se det? Herefter kan der stilles opgaver til ansøger: Vi mangler at se det og det, derfor vil vi gerne indkalde dig til samtale/du skal lave en caseanalyse/du skal udarbejde et notat om/aflevere en analyseret videosekvens eller lign.
Se eksempler:
Eksempel på afgørelse diplom (pdf)
Adgangsbevis til diplom (pdf)
Kompetencebevis diplom (pdf)
Hjælpeskema til bedømmere - diplom (pdf)
Eksempel på kompetencebeskrivelsesskema til diplommodul (pdf)
Eksempel på ”oversættelse” af mål fra tilvalgsfaget Social praksis, som er adgangskrav til diplomuddannelsen i Social Formidling (pdf)
Se videoer:
Se konsulent Ellen Enggaard fra VIA University College og lektor Marianne Tolstrup fra University College Lillebælt fortælle om at ændre uddannelsesmål til hverdagssprog (4:14 min)
Se konsulent Ellen Enggaard fra VIA University College og lektor Marianne Tolstrup fra University College Lillebælt fortælle om vurdering til uddannelsesbevis (2:31 min)